Aten og teaterets fødsel

Hvor det begyndte

Ifølge Wikipedia var Aten centrum for teatret i det antikke Grækenland, og teatret blev institutionaliseret der som en del af De store Dionysia, en fest til ære for guden Dionysos. Tragedie, komedie og satyrspil opstod alle i byen, og tragedie og komedie blev holdt som adskilte genrer. Thespis er registreret som den tidligste skuespiller og vinderen af den første teaterkonkurrence og kaldes ofte tragediens opfinder, selv om hans betydning er omdiskuteret. Festen var en konkurrence, så det, vi i dag kalder et skuespil, eksisterede først som et bidrag i en konkurrence mellem dramatikere.

Dionysos-teatret

Teatret ligger på Akropolis' sydskråning og var en del af helligdommen for Dionysos Eleuthereus. Wikipedia daterer den første orkesterterrasse til midten eller slutningen af det sjette århundrede f.Kr. Dramatiske opførelser begyndte sandsynligvis på Agora og var flyttet til Akropolis-helligdommen i 499 eller 496 f.Kr. Under statsmanden Lykurg blev teatret genopbygget i sten og nåede sin største udstrækning i det fjerde århundrede f.Kr. Skøn over, hvor mange det rummede, varierer en hel del, fra omkring 14.000 til 17.000 til meget højere tal.

Hvad der blev opført

Ved Dionysia indsendte tre tragiske dramatikere hver tre tragedier og et satyrspil, og komedie blev føjet til konkurrencen fra 486 f.Kr. Aischylos siges at have tilføjet en anden skuespiller og Sofokles en tredje, og dramatikere brugte aldrig mere end tre. Kun mænd optrådte, og de spillede kvinderollerne. Et kor på normalt tolv til femten optrådte i orkestret, ledet af en korfører. Masker var centrale: koret bar en fælles maske, og masker lod skuespillerne skifte roller hurtigt og vise alder, køn og status. Med højst tre skuespillere på scenen spillede én performer ofte flere roller, hvilket er en grund til, at masker betød så meget for, hvordan et skuespil blev forstået.

Myten som råmateriale

Tragedierne hentede stof fra mytologiske emner, og satyrspillene behandlede de samme myter komisk. Odysséen, et epos tilskrevet Homer i 24 sange, har længe været en sådan kilde: den følger Odysseus på hans lange rejse hjem fra Den Trojanske Krig og giver publikum kyklopen Polyfem, Kirke og sirenernes. Wikipedia placerer dens tilblivelse omkring det ottende eller syvende århundrede f.Kr. og fortæller, at den udvikledes i en mundtlig tradition. At fortælle myter højt for et samlet publikum er den vane, det athenske teater begyndte med.

Læs næste: Aftenforestillinger i Athen sammenlignet

Ruinerne i dag

Efter det femte århundrede e.Kr. blev teatret forladt. Dets orkesterplads blev gårdhave i en basilika, og tilskuerpladserne blev brugt som stenbrud. Udgravningerne begyndte i det nittende århundrede, og i dag kan man se de delvist bevarede stensæder i forreste række på skråningen neden for Akropolis' mur. Et besøg på ruinerne er en separat udflugt fra enhver aftenforestilling, så tjek selve det arkæologiske områdes åbningstider og billettering, som denne guide ikke dækker. Akropolis hæver sig direkte ovenover, så teatret er let at placere, når du ser bakken fra Athens gader.

Hvordan et middagsteater passer ind

En middag, hvor skuespillere spiller regionale karakterer, er ikke antikt drama, og det påstår ingen heller. Den hører til en moderne form for interaktiv iscenesættelse. Arrangøren argumenterer for, at forskellen mellem et middagsshow og denne form for teater er handlekraft: gæsterne får en rolle i historien i stedet for at sidde ned og spise. Om det passer til din smag, er det spørgsmål, du bør stille dig selv, før du booker. Bookingguiden forklarer, hvordan aftenen forløber, og sammenligningsguiden stiller den op imod to andre teateraftener i Athen.

Læs næste: Middagsteater i Athen: sådan booker du